Sofabold.dk

Få det fulde overblik over hvad sport der sendes direkte/live på TV. Sofabold giver dig det fulde overblik med nem mulighed for at tilføje til din kalender.

🇩🇰 Få NordicBet Liga 2023/2024 i din kalender
NHL 2022/2023 kalender
🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 Få Premier League 2023/2024 i din kalender
🟡 Brøndby IF kalender 2023/2024
Se vores kalendere - tilføj kampe med ét klik
Klik på kampe/events for mere info
🇪🇸 La Liga 2023/2024 kalender
🇩🇰 Få 3F Superligaen 2023/2024 i din kalender
🇩🇰 Fuld oversigt af 2. Division 2023/2024
⚫️ FC Midtjylland kalender 2023/2024
Stem på resultatet ved at klikke på kamp
🇩🇪 1. Bundesliga 2023/2024 kalender
🏁 Formel 1 2022 kalender
🇮🇹 Serie A 2023/2024 kalender
⚪️ F.C. København kalender 2023/2024
🇩🇰 Fuld oversigt af 2. Division 2023/2024
?
×

Velkommen til Sofabold.dk

Sofabold er en TV guide til sport på TV og Stream. Vores eneste formål er at give dig det bedste overblik over hvilken sport der sendes LIVE på TV og Stream, samt hvor.

Hvis du klikker på en kamp/event, kan du finde mere info, samt tilføje kampe/event til din kalender med ét klik. På kampe har du også muligheden for at give dit bud på resultatet.

I vores kalendere kan du tilføje kampe automatisk til din kalender, som derefter vil blive opdateret med tider og TV info

Med kan du anbefale kampe/events til andre brugere af Sofabold.

Som registeret bruger på Sofabold, har du mulighed for at vælge favorithold og turneringer / sportsgrene - disse vil blive markeret med rødt på side, så du har det bedste overblik. Du har som bruger også mulighed for at vælge hvilke TV kanaler der vises i oversigten.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller anden feedback.

Flere 1. Divisionsspillere til Superligaen, tak

Her få dage før at det aktuelle transfervindue (eller spillerregistreringsperiode, som det rettelig hedder) lukker, er det mig forbløffende, at der ikke er flere superligaklubber, der tør se ”nedad” i de danske rækker og hente nogle af de bedste spillere i lagene lige under Superligaen.

Der er rigtig mange ting, der lige netop med hensyn til transfervinduerne, der forundrer mig. Også ting, jeg har skrevet om herinde før. Hele aspektet med den notoriske hektiske sidste transferdag, og faktummet at langt hovedparten af klubberne skubber deres ellers planlagte bud til sidstedagen, fatter jeg simpelthen ikke.

For at vende tilbage til førstnævnte situation, er det mig ubegribeligt, at der ikke har været andre klubber end FC Nordsjælland, der har hentet Bruno Anderson da Silva Sabino (Bruninho, som de fleste kender ham under) i HB Køge. Det har overhovedet ikke virket til at konkurrerende klubber til Farum-klubben har været med i budrunden eller i kampen om rettighederne til spillerens underskrift. Det virker for mig helt håbløst og indikerer mest af alt, at man ikke har så godt styr på sit scoutingsystem, som ellers proklameret. Bruninho kom til HB Køge i juli 2014, hvor han et år efter ved 1. Divisions afslutning var topscorer i klubben (ikke for 1. Division samlet set!).

Et andet eksempel, som har været i vælten for noget lidt andet denne sommer, er Anders Kvindebjerg Jakobsen, som i foråret skiftede til OB, fra AaB. Det interessante med Anders K. Jakobsen er, at hans historie er meget parallel til Bruninhos (eller er det i virkeligheden omvendt, sådan rent kronologisk). Anders K Jakobsen spillede 20 kampe på 3 sæsoner for OB i perioden 2007-2010, men spillede derefter i mere sekundære klubber frem til 2013, hvor AaB (og Kent Nielsen, som nu er i OB) hentede ham i 1. Divisionsklubben FC Fredericia. I perioden, hvor han spillede for segundaklubberne i Danmark, høvlede han mål ind på samlebånd for diverse klubber, hvorefter AaB altså gav ham chancen.

For mig at se, er dette blot to eksempler på noget, som jeg tror er et meget større ”problem” end som så. Når jeg skriver det i anførelsestegn, er det et problem forstået på den måde, at jeg tror der er rigtig mange sindssygt talentfulde 1. Divisionsspillere, der simpelthen ikke får chancen på Superliganiveau, fordi Superligaklubberne ganske enkelt ikke kender til dem, eller fordi de ikke tror, de kan klare ”presset” i Superligaen. Lige en sidenote: Så stor er skridtet altså ikke fra 1. Division til Superligaen i dag!

(Hvem sagde deltidsklubben Hobro IK?)

På den ene side, har vi nogle fodboldklubber, hvori der sidder nogle sportschefer og –direktører, der har deres job kært. På den anden side, har vi nogle topspillere i 1. Division, som på godt nudansk er ”Lottokuponer” – man ved ikke, hvad man får med dem, men de kan erhverves for relativt billige penge. Som jeg skrev ovenfor, kan jeg faktisk ikke forstå, hvorfor der ikke er flere Superligaklubber, der tør give de bedste spillere fra 1. Division chancen. På den anden side, kan det virkeligt også være et flop, at hente en spiller fra det næstbedste niveau. Dog synes jeg, det er vildt ærgerligt, at spillerne ikke får chancen! (Hvordan skulle de ellers nogensinde få chancen i Superligaen?).

Lige præcis med Bruninho og Anders K Jakobsen, er det relativt nemt at sidde på et kontor i en superligaklub og kigge på topscorelisterne fra de forskellige fodboldrækker – ”okay, manden laver mange mål, vi giver ham da chancen”. Men det er relativt svært at finde en rigtig god forsvars- eller midtbanespiller, hvis man blot sidder på kontorgangene. Jeg er fuldstændig klar over, at fremstillingen her er voldsomt karikeret, og at den med sikkerhed ikke holder vand i virkeligheden. Men omvendt: der må da være en årsag til, at der ikke er flere 1. Divisionsspillere, der får chancen i Superligaen i allerede etablerede Superligaklubber!

På den facon, er det rigtig fint med ”krisetider” for dansk fodbold. Både økonomisk og sportsligt er dansk topfodbold i en bølgedal (aktuelt i bunden af denne), og derfor er det måske sværere at tiltrække de bedste udenlandske spillere til dansk Superligafodbold. Og lige netop i disse år, kunne det måske være lidt ”gratis” at teste nogle billigere og uprøvede spillere på øverste niveau. 

 

⏰ Næste
annonce
annonce
annonce
annonce
lozad
annonce
Sofabold.dk
Alle logoer tilhører de respektive klubber, turneringer, forbund og TV stationer - © Sofabold 2011-2026
Vi gør opmærksom på, at alt info er vejledende og TV kanalerne kan lave sidste minuts ændringer. 🤷🏻‍♂️